– du finder hans butik på Bredgade 34 i Pandrup
Heinrich Holm og hans søn fra Pandrup Bageri er kommet flyvende fra start
Af Flemming Jansen
Det er en afgjort styrke for en by og et lokalsamfund, at et professionelt bageri er en del af det udbud af forretninger, der tilbydes. Den gunstige situation er man så heldige at være i i Pandrup, hvor der på adressen Bredgade 32 har ligget et bageri med tilhørende udsalg i en menneskealder. I mange år var indehaveren Einar Honoré, hvis stole traditioner for høj kvalitet siden er blevet båret videre af efterfølgerne.
35 års erfaring som udlært bager
I april måned i år, var det Heinrich Holm, der kommer fra Nibe, der overtog stafetten, efter at hans 18 årige søn købte bageriet og ansatte farmand som bagermester. Sammen står de for den daglige drift og har desuden ansat en konditor samt et antal ekspedienter i bageriudsalget. Med sine 35 års erfaring som udlært bager har Heinrich Holm en stor erfaring og en gedigen faglig ekspertise at trække på, som kommer bagerforretningens mange kunder til gode. Heinrich Holm og Co. er således kommet flyvende fra start, og har fra den første åbningsdag markeret sig som en virksomhed, der leverer håndværksmæssig kvalitet af højeste kaliber. – ”Den store bagedyst” er således ikke blot en populær TV-udsendelse – den foregår faktisk hver eneste dag i Pandrup Bageri og med mange flotte resultater, som via disken i bageriudsalget når ud til en bred kreds af forbrugere.
Satser på at udvide kundekredsen med flere af områdets sommergæster
Den brede kreds vil Heinrich Holm og Pandrup Bageri gerne gøre endnu bredere. Her har Pandrup Bageri hele turistområdet og de mange sommergæster i tankerne. Man planlægger således en stærk markedsføring i sommerlandet for at gøre opmærksom på, at der faktisk ikke er ret langt fra eksempelvis Blokhus/Hune til Pandrup. – ”That is it” – sådan er det – som Heinrich Holm ofte udtrykker det (!).
Hemmeligheden bag den høje kvalitet og den gode smag
En del af hemmeligheden bag den høje kvalitet og den gode smag, når det gælder varerne fra Pandrup bageri er, forklarer Heinrich Holm, at alt brød hæver i minimum 18 timer, hvilket giver brødet mere smag. Det langtidshævede brød får da også mange rosende ord fra tilfredse kunder. Og ekspedienterne står klar til at betjene kunder mandag – fredag fra kl. 06,00 – kl. 16, 30 samt lørdage, søndage og helligdage fra kl. 06,00 – kl. 15,30. I butikken er der ligeledes en café-funktion med mulighed for at nyde forskellige former for kaffe, kakao og chokolade sammen med lækkert bagværk fra bageriet. Endelig gør Heinrich Holm opmærksom på, at der ikke er længere til butikkens store sortiment af kvalitetsbrød- og kageprodukter end til telefonen eller computeren. Via tlf. 98 24 24 14 og/eller mailadressen pandrupbakery@gmail.com er man lynhurtigt i kontakt med personalet, der står parat til at efterkomme bestillinger og kundeønsker.
Og husk det nu: Der bor en bager og en rigtig én af slagsen, nemlig på Bredgade 34 i Pandrup…!










