KAAS AUTOVÆRKSTED A/S – dit lokale bosch car service værksted med 43 års erfaring med alle mærker!

På Bransagervej 23 i Pandrup – finder du et unikt værksted
Her kan du stort set få hjælp til alt på din bil – stort som småt – ny som ældre – uanset mærker, model og årgang. Så enkelt kan de siges! Firmaet betjener private og erhvervskunder. Kunder der kommer fra lokalområdet, og kunder der kommer fra alle egne af Danmark – tillige udenlandske kunder primært fra Norge og Tyskland. Bosch Car Service værkstedet i Pandrup Erhvervspark er et hyper moderne autoværksted, der til enhver tid er på omgangshøjde med den allernyeste viden og teknologi, når det ælder reparation og servicering af alle bilmærker.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Inger Jensen oplyser, her er der ikke 2 dage der er ens! Almindelig service fylder naturligt en del. Dertil kommer mange større reparationer, f.eks. udskiftning af koblinger, gearkasser og motorer samt renovering af motorer. Fejlfinding og diagnose er et andet væsentligt element, derefter reparationerne som er af meget forskellig karater. Servicering af klimaanlæg. Montering af anhængertræk. synsklargøring og dækcenter med alt hvad det indebærer. Autoskader for alle forsikringsselskaberne – udskiftning og reparation af ruder. Trænger bilen til en totalrenovering – så er den også i gode hænder her. Husk at forælle, alt udføres til fair priser.

Bosch Systemtekniker uddannelsen er garant  for faglige kompetencer af høj kvalitet
Således har Poul Erik Jensen i regi af Bosch Car Service  gennemført en anerkendt Systemtekniker uddannelse – en uddannelse der har givet ham de kompetencer, moderne biler proppet med teknologi kræver. Hertil kommer, at Poul Erik Jensen naturligvis løbende holder sig opdateret, så han hele tiden er klædt på til at yde kunderne en seriøs faglig service, så alle biler, der forlader værkstedet med garanti er tip top i orden. – I øvrigt var Poul Erik Jensen i sin ungdom en særdeles ivrig sportsudøver, hvilket præger ham den dag i dag. Han har således taget kampgejsten og viljen til altid at yde det bedste med sig fra sin dyrkelse af diverse idrætsgrene.  For at imødekomme kundens behov så optimalt som overhovedet muligt er vi meget fleksible, når vi laver kundeaftaler. Vi er således klar til at klare arbejdsopgaver på de tider, der måtte passe kunden bedst, forklarer Inger Jensen.

Hente og bringe service – lånebiler
Vi har endvidere en hente og bringe service, forklarer Inger Jensen og tilføjer, at der kan stilles lånebiler til rådighed i det omfang, der måtte være behov for det. Alt sammen er det med til at give en høj fleksibilitet med kundens behov i centrum.

Et moderne værksted kræver kæmpe sortiment af specifikke olietyper
40 års erfaring med servicering af alle bilmærker har lært os meget og givet en faglig erfaring og ekspertise, som kommer vore kunder til gavn, lyder det fra Inger Jensen. Vi er fortrolige med alle størrelser og typer af bilmotorer, ligesom vi også servicerer et stadigt stigende antal hybridbiler. Også sådan noget som motorolier er en videnskab for sig, forklarer hun. – Det kræver  på et moderne værksted  et kæmpe sortiment af specifikke motorolier og andre olietyper beregnet til og tilpasset de enkelte bilmærker. I den forbindelse er værkstedet på Bransagervej i Pandrup i en løbende og tæt dialog med firmaets leverandør, Castrol.   

Høje faglige ambitioner er drivkraften
For Kaas Autoværksted A/S / Bosch Car Service er drivkraften bag hver eneste arbejdstime høje faglige ambitioner, idet den elektroniske udvikling af nutidens biler er næsten eksplosiv og stiller store krav til løbende opdatering af viden, kompetencer og udstyr – og hos Bosch Car Service i Pandrup følger man hele tiden med, skulle vi hilse at sige! Her er både nutiden og fremtiden flyttet ind! Udførelse af arbejde af allerhøjeste kvalitet kombineret med en udsøgt personlig kundebetjening til fair priser har givet det moderne bilværksted i Pandrup Erhvervspark topkarakter i alle kvalitetskontroller, og den standard gør indehaverne hver eneste dag deres yderste for fortsat at leve op til. Derfor kommer kunderne – og de kommer igen…

Værdsætter du kvalitet, teknisk kompetence, effektivitet og god service – ja, så er Kaas Autoværksted A/S / Bosch Car Service givetvis lige noget for dig! – Og de er ikke længere væk end telefonen (9824 7811) eller computeren (kaasauto@mail.tele.dk). Få også mere at vide på hjemmesiden www.kaasauto.dk

You may also like

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

More in Biler