Af Flemming Jansen

Salgsleder Jess Rosengren og afdelingsleder/medindehaver Finn Jensen ses her ved en af de mange hybridmodeller.

MTH Biler A/S i Halvrimmen har været forhandlere af Toyota i mere end 60 år og er i dag en dynamisk del af et nordjysk netværk med afdelinger i  Nykøbing Mors, Thisted, Løgstør og Aars. Jess Rosengren og Finn Jensen kan i øvrigt med berettiget stolthed fortælle, at MTH Biler / Toyota nu for tyvende år i træk er kåret som firmaet med den bedste kundeservice i bilbranchen. Det vidner om et bilfirma af virkelig højstandard på alle parametre.

Tilfredse kunder og tilfredse medarbejdere er to sider af samme sag
Og tilfredshedsbarometret gælder såvel eksternet i forhold til kunderne, som det gælder internt i forhold til medarbejderne. Ligesom man lægger vægt på hele tiden at sætte kunden i fokus og opfylde den enkeltes individuelle behov, når det gælder køb og service af bil, så har virksomheden også fokus på medarbejdernes trivsel. Der satses på at skabe og fastholde et godt arbejdsmiljø. Det gør der, fordi der hos MTH Biler A/S er en klar erkendelse af, at tilfredse kunder og tilfredse medarbejdere er to sider af samme sag. På medarbejdersiden har man netop arrangeret en såkaldt Brit- aften, hvor medarbejderne samles til et fællesarrangement med bl.a. foredrag og andre aktiviteter som en del af en målrettet personalepleje. Brit står for ”Best retailer in town.” – På dansk: Bedste forhandler i byen. Glade og tilfredse medarbejdere, der trives godt på jobbet, yder samtidig kunderne den optimale personlige kundeservice med en kompetent professionel rådgivning og en åben og venlig betjening, der får kunden til at føle sig tryg og til at føle sig hjemme. Skal man handle bil er gensidig tillid meget vigtigt, og den formår MTH Biler A/S virkelig at skabe. Det betyder mange trofaste kunder, der kommer igen, og det betyder tilgang af nye kunder, fortæller Jess Rosengren og Finn Jensen.

Sommerens store nyhed – en ren firehjulstrukket el-bil, BZ4X
Lige nu kan Toyota præsentere sin første rene el-bil, BZ4X, der er en firehjulstrukket model, som ikke forurener og således er særdeles klima- og miljøvenlig. I det hele taget mærker man hos MTH Biler A/S en stærkt voksende interesse for hybridbiler, der kører på både el og benzin, og nu er altså også den helt rene el-bil på markedet som sommerens store nyhed (se annoncen andetsteds i magasinet).

Verdens største garantiordning
Køber man en Toyota hos MTH Biler, er der mulighed for at købe en hel pakke med indeholdende en attraktiv Toyota-forsikring samt en såkaldt Toyota Relax-ordning. Den indeholder en garanti på ikke mindre end 10 år, så der er tale om verdens  største af sin art. For hver 15.000 km skal bilen til service – en service, hvor det fra Toyota-fabrikkens side præcist er defineret, hvad værkstedet skal servicere på bilen og hvornår. I forbindelse med hvert serviceeftersyn gives en garanti på 12 måneder, og det gælder som sagt i 10 år, så garantien gælder op til 160.000 kliometers kørsel. Som omfattet af Toyotas garantiordning og løbende serviceeftersyn kan du som bilejer således sove trygt om natten! Når kunderne kan tilbydes en sådan favorabel og tryg garantiordning er baggrunden ifølge Jess Rosengren og Finn Jensen den såre enkle, at vi kan stå inde for, at de bilprodukter, vi forhandler er af en så høj kvalitet, at vi med ro i maven tør give denne unikke garanti til vores kunder.

Bliv en af de mange tilfredse og trygge bilejere
Følg strømmen af kunder til MTH Biler og blive en af de mange trygge og tilfredse bilejere. En handel hos MTH Biler A/S Brovst gør dig godt kørende både her og nu og i fremtiden! – Jess Rosengren og Finn Jensen er sammen med deres stab af medarbejdere i salgsafdelingen og på værkstedet klar til at tage imod dig, der er på jagt efter køreglæde, sikkerhed og tryghed.

You may also like

Comments are closed.

More in Biler