– her går tradition og fornyelse hånd i hånd!

Af Flemming Jansen

Dahls Gardiner er et traditionsrigt firma. der med de 50 år i branchen, kan faget og det traditionelle håndværk til fingerspidserne. Det kendte gardinfirma lægger dog stor vægt på at følge med tiden – De formår at være på omgangshøjde med udviklingen, så de kan leve op til de krav, forventninger og behov kunderne må have. Selvom Dahls Gardiner har flair for de traditionelle stofgardiner, der kan give et eksklusivt udtryk, leverer de også motoriserede solafskærmningsløsninger, der kan tale sammen med øvrigt elektronik i hjemmet.

For 20 år siden overtog Ole Staun Bendtsen og Peter Balling firmaet, som de sidenhen har drevet med sikker faglig hånd. Takket være en solid baggrund og stor brancheerfaring, har de fastholdt og videreudviklet de kvaliteter, der har givet Dahl’s Gardiner en central placering på markedet i dag.

Skræddersyede løsninger til såvel erhverv som private
For at sikre kombinationen mellem tradition og fornyelse, er Ole Bendtsens søn, Michael Bendtsen, trådt ind i firmaets daglige drift. Sammen med Michael, er Alex Ørtoft ligeledes blev en del af virksomhedens kerne. Michael Bendtsen og Alex Ørtoft har arbejdet tæt sammen i flere år, og skal være med til at sikre, at Dahls Gardiner følger med den hurtige udvikling. Ud over at have adresse på K. Christensens Vej 9 i det sydvestlige Aalborg, har Dahl’s Gardiner også afdelinger i Storvorde, Skelund, Hadsund og Århus. Således kører deres velkendte gardinbusser i det meste af Jylland. Den store faglige brancheerfaring, som bl.a. Ole Staun Bendtsen har med sig, har eksempelvis udmøntet sig i, at han efter endt uddannelse i faget, har rejst rundt i Europa og foretaget indkøb på messer i Frankfurt og lignende storbyer. Med et stort kendskab til relevante profiler i branchen, i både ind- og udland, har Ole Bendtsen og Peter Balling erhvervet sig indkøbsaftaler direkte hos nogle af producenterne. “Dette gør, at vi kan levere vores kvalitetsprodukter til endnu skarpere priser, da vi springer engros-ledet over” – udtaler Michael Bendtsen.

Der er desuden sket et opkøb af firmaet ”Nordiske Markiser”, for også at få mere fat i dét marked, og på den måde favne endnu bredere. Således kan Dahl’s Gardiner tilbyde skræddersyede løsninger til både erhverv og private kunder. Firmaets gardinbusser besøger kunderne i hjemmet, og finder derved i fællesskab med kunden de løsninger, der dækker lige nøjagtigt kundens behov. Grundet travlhed og stor efterspørgsel har det været nødvendigt at supplere firmaets egen montør, Søren Ormstrup, med køb af montører eksternt – ligesom Dahl’s Gardiner de senere måneder har øget staben af medarbejdere med over 60%.

5 års garanti på alle produkter
Dahl’s Gardiner tilbyder alle former for gardin-, markise- og solafskærmningsløsninger til både inde og ude. Ole Staun Bendtsen og Michael Bendtsen kan i øvrigt fortælle, at ligesom i andre brancher, er der også hér tale om skiftende moder og trends. Tilbage i tresserne var traditionelle stofgardiner en efterspurgt vare. Senere skiftede trenden til forskellige former for solafskærmninger – eksempelvis rulle- og lamelgardiner – og nu er interessen for stofgardiner igen kraftigt stigende. Således er metervaresalget øget markant. Igen lønner det sig for kunderne, at man hos Dahl’s Gardiner, kan trække på de mange års erfaring kombineret med det tilførte unge blod. De har fingeren på pulsen, når det gælder al den moderne teknologi. så uanset hvor ens behov befinder sig på den brede palet af gardin- og markiseløsninger, så er Dahl’s Gardiner på hjemmebane. Gardinfirmaet tilbyder altså DEN ALLERHØJESTE EKSPERTISE OG KVALITET. Det udmønter sig da også i, at der ydes 5 års garanti på alle produkter, fordi man ganske enkelt kan stå inde for varens høje kvalitet.

 

Målet er glade og tilfredse kunder
Far og søn understreger samstemmende, at det for Dahl’s Gardiner handler om, at kunden er glad og tilfreds. “Hvis man altid sørger for, at kunderne har fået den bedste service, og vinker tilfreds og glad på gensyn til vores montører, kan det kun resultere i god omtale af vores forretning, fordi kunderne ganske enkelt har fået en god oplevelse. Derfor håber vi på, at tilliden fra vores kunder med tiden kan genererer nye kunder. “ – udtaler Ole Bendtsen. Dette kan ses på Dahls Gardiners udvikling over årene, hvor ikke blot nye kunder er kommet til, men hvor tidligere kunder henvender sig igen og igen. Den store fokus på kundepleje betaler sig!

Dahl’s Gardiner favner i dag også bredt på alle medieplatforme – eksempelvis Instagram – hvilket giver stor synlighed og en stor kundekontaktflade. Vil du have en god individuel dækning af dit behov, når det gælder gardiner og markiser, så er det en god idé at booke’ et besøg af en Dahl’s Gardiners gardinbusser til et gratis og uforpligtende tilbud.

You may also like

Have

Aabybro skov og have

Aabybro skov og have præsenterer teknologisk nyhed – robotklippere uden kanttråd! Af Flemming Jansen ...

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

More in Bolig