frister med masser af aktiviteter

Af Anne Falck

Blokhus Feriecenter er ikke blot stedet, der i årevis har dannet rammen om generationer af danskeres familieferie. Med eget wellnesscenter og opvarmet, udendørs pool, indbyder det nordjyske ferieparadis også til en skøn forkælelses-get away med manden, konen eller kæresten.

Her er kort sagt alle muligheder for at få det optimale ud af ferien og eller et par velvalgte fridage.

Blokhus Feriecenter er med sin fantastiske beliggenhed i første klitrække så tæt på en af Nordeuropas bedste badestrande, som du overhovedet kan komme. Her kan du springe i bølgen blå eller lade dig bage af solen i de høje klitter, der giver læ for sommerbrisen.  Samtidig finder du Blokhus by med et væld af spændende spisesteder og butikker indenfor få minutters gang.

Med en enestående natur som trækplaster kan du også nyde området omkring Blokhus, der byder på et storslået plantagelandskab med sø, skovbevoksning og klithede. Her står oplevelserne i kø og omgivelserne udgør de perfekte rammer for fysiske udfoldelser, hvad enten humøret er til at vandre eller løbe i det smukke landskab, eller du foretrækker en tur på hesteryg eller mountainbike.

Forkælelse og fysiske udfordringer
For de voksne er der også gode muligheder for at holde sig i form i Blokhus Feriecenters veludstyrede fitnesscenter. Efterfølgende kan du vælge en god gang selv-forkælelse i wellnesscentret, der lokker med både spabad, tyrkisk dampbad og flere bassiner med forskellige former for vandmassage.

Er der energi og lyst til mere, kan du vælge et besøg i Blokhus Feriecenters eget, 1000 kvadratmeter store, subtropiske badeland. Her kan hele familien nemt få det meste af dagen til at gå med at plaske rundt i det lune vand, suse ned ad den store vandrutsjebane eller få varmen i saunaen eller den runde spa-pool med udsigt over hele vandlandet.

Særligt for de yngste indbyder feriecentrets indendørs legeland til mange timers underholdning og fælles aktiviteter med bordtennis, billard, airhockey og forskellige spillemaskiner. I det fri byder centret også på både volley-, basketball- og en multibane, grillpladser, trampolin og naturligvis legeplads.

Lyse, lækre lejligheder
Når de lange, lyse dage lakker mod enden, og det er tid til at trække sig tilbage og få et velfortjent hvil, byder Blokhus Feriecenter på lækre, nyrenoverede boliger – mange af dem med udsigt til det brusende Vesterhav lige på den anden side af klitterne.

Igennem de seneste år er stort set alle centrets ferielejligheder blevet renoveret indvendigt, så de i dag fremstår tidssvarende, lyse og behagelige med nye køkkener, badeværelser og nyt interiør. Samtidig er der i forbindelse med en større udvendig renovering etableret nye altaner. I den forbindelse blev de oprindelige altaner lagt til lejlighedernes areal, der dermed blev 10 kvadratmeter større. Det betyder, at der i alle lejligheder i dag er et rummeligt køkken-alrum med god plads til samvær, både når der skal laves mad og når der skal slappes af.

Det er med andre ord svært at finde et mere velegnet sted til ferie, afslapning og sjove oplevelser eller aktiviteter i naturen sammen med både familie og venner. Blokhus Feriecenter har det hele – og lidt til.

Find dem på Facebook eller Instagram: @blokhusferiecenter

Høkervej 5, DK-9492 Blokhus
Tlf. +45 98 24 93 33
www.BlokhusFeriecenter.dk

You may also like

Nyt

Program Regatta

Arrangementsområdet er åbent  i følgende tidsrum: Fredag 23. august kl. 15 – 18 ...

Comments are closed.

More in Oplevelser