Garant Brovst – den lokale boligbutik med kunder langt ud over lokalområdets grænser!
Af Flemming Jansen
Garant i Brovst har en central og meget synlig beliggenhed ved indkørslen til Brovst, hvor den ligger placeret tæt på rundkørslen og hovedgaden. Denne lokale synlighed rækker faktisk langt ud over lokalområdets grænser, idet Kent Hjørringgaard og han forretning med alt til boligen tiltrækker kunder fra både nær og fjern. – Og det er der mange gode grunde til. Kent Hjørringgaard og hans dygtige personale sætter således den gode personlige service i højsædet For kunderne er der altid kompetent faglig vejledning og rådgivning med henblik på at opfylde netop den enkelte kundes behov og ønsker. Hertil kommer, at den kundevenlige butik er spækket med et bredt udvalg af kvalitetsvarer i form af bl.a. gardiner, gulvbelægninger af enhver art som eksempelvis forskellige typer af trægulve, klinker m.v, ligesom Kent Hjørringgaard og Garant i Brovst også kan tilbyde et bredt udvalg af tæpper for enhver smag og pengepung. – Gulve og tæpper er et af forretningens specialer, og firmaet råder over egne montører, der sammen med det enorme udvalg er med til at skabe den store tiltrækning af kunder fra nær og fjern. Eksempelvis tilbydes der klinker fra blandt andet Italien, Spanien og Tyskland.
Velassorteret afdeling med sengemiljøer
En anden del af forretningskonceptet er hele afdelingen med sengemiljøer. Med en kvalitetsseng fra Garant i Brovst er du sikret en god og sund nattesøvn, og også her er udvalget stort og alsidigt. – I dag er mange kunder med de øgede krav til komfort og optimal hvile villige til at investere i en god seng, fortæller Kent Hjørringgaard. Og vi har dem i alle prisklasser og helt op til kr. 50.000,-. Den pris kan måske være en stor mundfuld for en del, men så må man huske, at vi er gode til at give rabat, lyder det fra Kent med et lunt smil (!). – Med mere end 20 års brancheerfaring Har Kent Hjørringgaard nemlig en dybt forankret viden og ekspertise, når det gælder boligudstyr, materialer og indretning – en viden og et fagkendskab, som kommer Garants store kundekreds til gode. At der hos Garant i Brovst hersker et indgående kendskab til de produkter og ydelser, der tilbydes, er da også noget, kunderne sætter pris på, og det er noget, der skaber tilfredshed. En god handel er nemlig en handel båret af gensidig tillid, hvor både sælger og køber er tilfredse. Det er et bærende element i forretningskonceptet hos Garant Tæpper og Gardiner i Brovst.
Imponerende gardinafdeling
Apropos gardinafdelingen, så er den også en vigtig del af hjertet i den inspirerende butik. Gardiner, markiser og solafskærmninger i et bredt udvalg studeres og købes af såvel mange private som erhvervskunder, når domicilet skal optimeres og gøres klar til at klare alle situationer. Ligesom gulvafdelingen råder også gardinafdelingen over et team af professionelle montører, der kører rundt og servicerer kunderne på stedet. Ikke mindst den nye byggestil med store panoramavinduer og lofter til kip har givet behovet for gardiner og solafskærmning et gevaldigt løft, og det mærker man hos Garant Tæpper og Gardiner i Brovst. Og det første og det sikre skridt hen imod den helt rigtige løsning for kunden er her som i andre sammenhænge en kompetent rådgivning. Som Kent Hjørringgaard selv udtrykker det: ”Ved hver eneste ekspedition tænker vi, at den er en vigtig del af vores markedsføring for de næste 10 år. Det betyder også, at ledelse og personale gerne strækker sig langt for at imødekomme kundernes behov.”
Velkommen hos Garant i Brovst – til en god snak og en god handel
Alt for kunderne, der til enhver tid er i centrum, lyder således den parole, Kent Hjørringgaard og hans personale agerer efter. – Fleksibilitet og åbenhed er andre vigtige parametre i det forretningskoncept, der har placeret garant Tæpper og Gardiner solidt på landkortet, når det gælder alt til boligens og kontorets indretning. – Velkommen hos Garant Tæpper og Gardiner i Brovst – til en god snak og en god handel!
Læs mere på deres hjemmeside